Sønder Bork Forsamlingshus
Anerbjergevej 30, Sdr. Bork, 6893 Hemmet
Daglig leder:
Maja Lorentsen Jensen
Mail: sdrborkforsamlingshus@gmail.com
Telefon 51 17 34 68
Inger Margrethe Sommer
Formand
E-mail: isom0803@gmail.com
Telefon: 2619 0417
Mieke Terra-Hartog
Kasserer
E-mail: mail@oblingkvaeggaard.dk
Telefon: 2498 2118
Karin Krarup
Sekretær
E-mail: karinkrarup@gmail.com
Telefon: 2752 2166
Lene Dalentoft
1. suppleant
E-mail: krasbjerg@bbsyd.dk
Telefon: 2254 9343
Vedtægter for Sdr. Bork Forsamlingshus
§ 1
Sdr. Bork Forsamlingshus er en forening med hjemsted på Anerbjergevej 30, Sdr. Bork, 6893 Hemmet. Foreningen er hjemmehørende i Ringkøbing – Skjern Kommune.
§ 2
Foreningens formål at medvirke til at afholde og igangsætte arrangementer og aktiviteter af folkeligt, idrætsligt og kulturel art, samt at skabe tilfredsstillende bygningsmæssige forhold til forsamlingshusets aktiviteter
§ 3
Som medlem af foreningen kan optages enhver, som kan vedkende sig foreningens formål og vedtægter. Der kan optages såvel passive som aktive medlemmer. Passive medlemmer er ikke valgbare og er ikke stemmeberettigede. Aktive medlemmer er først fuldgyldige medlemmer, når kontingentet er betalt.
De tidligere udstedte interessantbeviser konverteres til indskudsbeviser, som ikke kan arves eller overdrages, men som gælder for livstid Indskyderne kan vælge at passivt eller aktivt medlemskab med de betingelser og rettigheder, som medlemskabet berettiger.
En enig bestyrelse kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det enkelte medlem kan anke en sådan beslutning ved førstkommende generalforsamling. Der føres protokol over såvel indskydere, aktive som passive medlemmer.
§ 4
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent og skriftfører.
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af bestyrelse og suppleanter.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel ved avertering i lokale aviser, på nettet eller evt. ved opslag. Forslag, der ønskes behandlet, må være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hver stemmeberettigede har kun en stemme. Kun aktive medlemmer, der er fyldt 14 år har stemmeret. Valgbar er ethvert medlem, som er fyldt 14 år, dog skal formand og kasserer være myndige. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Skriftlig afstemning kan foretages efter ønske. Beslutning om ændring af vedtægterne kræver dog at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor, samt at medlemmerne er gjort bekendt med ændringsforslaget inden generalforsamlingens afholdelse. Vedtægtsændringer kræver en ekstraordinær generalforsamling.
§ 5
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt 3/5 af bestyrelsen ønsker det, eller at 10 personer skriftligt tilkendegiver ønsker herom med motiveret dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter anmodningen herom. Indvarsling sker, som til en ordinær generalforsamling.
§ 6
Forsamlingshuset ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Medlemmerne, suppleanter og revisorer vælges for en periode af 2 år ad gangen ved almindelig stemmeflerhed. Hvert år afgår efter tur medlemmer, første gang efter lodtrækning. Genvalg finder sted. Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger selv en formand, næstformand, sekretær og kasserer samt fastsætter sin forretningsorden. Ordinært bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det nødvendig, dog mindst 2 gange årligt. Ekstraordinært bestyrelsesmøde kan indkaldes, hvis mindst 3 af medlemmerne kræver det. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Over bestyrelsens møder føres en protokol, der underskrives af formanden (eller i hans/hendes forfald næstformanden) og sekretæren.
§ 7
Bestyrelsen varetager foreningens daglige ledelse i overensstemmelse med dens formål. Og det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for udlejning og fastsætte lejesatser og kontingenter, påse at lejere efter brugen afleverer huset og dets indbo i samme stand som ved modtagelsen, at ansætte og afskedige det til driften evt. nødvendige personale, samt at udarbejde de årlige regnskaber, herunder fastlæggelse af budgetter for driften. Foreningen tegnes af formanden i forbindelse med kassereren. Beslutning om køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom eller optagelse af lån træffes dog af generalforsamlingen. Der kan meddeles prokura.
§ 8
Den til foreningens drift nødvendige kapital søges tilvejebragt ved offentlige og private tilskud, indsamlinger blandt egnens befolkning, arrangementer, belåning af fast ejendom, indtægter ved udleje af lokaler og kontingenter. Foreningens midler, herunder eventuelt overskud, der ikke findes nødvendig til daglig drift, skal hensættes i lokale pengeinstitutter på forsamlingshusets navn til fremtidige forbedringer og vedligehold af bygninger og inventar. Der udbetales ikke udbytte. For foreningens forpligtigelser hæfter alene dens aktiver, idet bestyrelsen eller tilsluttede medlemmer ikke hæfter personligt.
§9
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet, der skal indeholde driftsregnskab og status, revideres før den ordinære generalforsamling af 2 revisorer.
§ 10
Til ophævelse af foreningens virksomhed kræves 2/3 flertal af samtlige fremmødte medlemmer på 2 til hinanden følgende generalforsamlinger. I tilfælde af opløsning indsættes foreningens formue i en fond, hvis afkast uddeles til almennyttige og kulturelle formål for egnens befolkning. Generalforsamlingen sammensætter en bestyrelse for fonden.
Ikrafttræder d. 6. marts 2013, og erstatter alle tidligere vedtægter.
Stemmeret har ethvert medlem, som er fyldt 14 år.
Valgbar er ethvert medlem, som er fyldt 14 år, dog skal formand og kasserer være myndige.
Stemmeret og valgbarhed gælder for flg. grupper:
· indskuds-bevis-indehavere
· nøglekorts-indehavere
· aktivitetsdeltagere
- Bork Forsamlingshus deler IKKE personfølsomme oplysninger offentligt.
- MEN vi lægger til tider billeder, videoer mm. af brugere og aktiviteter på vores hjemmeside og lægger også jævnligt opslag med samme på de sociale medier.
- Ønsker man IKKEgenkendelige billeder af ens person eller af ens børn på vores hjemmeside eller på vore opslag på de sociale medier, så bedes man give skriftlig besked til Forsamlingshuset på sdrborkforsamlingshus@gmail.com som sms på tlf.: 51 17 34 68
Med venlig hilsen Sdr. Bork Forsamlingshus